Et barn er født i Bethlehem

N.F.S. Grundtvig. Et barn er født i Bethlehem

Komponist: Tysk visemelodi, ca. 1600
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1820

Et barn er født i Bethlehem,
- Bethlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Halleluja,
- halleluja!

En fattig jomfru sad i løn
- sad i løn
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja,
- halleluja!

Han lagdes i et krybberum,
- krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja,
- halleluja!

Og østens vise ofred der
- ofred der
Guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja,
- halleluja!

Forvunden er nu al vor nød,
- al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja
- halleluja!

Guds kære børn vi blev påny,
- blev påny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja,
- halleluja!

På stjernetæpper lyseblå
- lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja
- halleluja!

Guds engle der os lære brat,
- lære brat,
at synge, som de sang i nat.
Halleluja,
- halleluja!

Da vorde engle vi som de,
- vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja,
- halleluja!

Ham være pris til evig tid
- evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja,
- halleluja!

Emneord

Læs også

Dejlig er jorden

Julesangen "Dejlig er jorden" skrevet af B.S. Ingemann

Højt fra træets grønne top

Peter Faber. Højt fra træets grønne top.

Glade jul, dejlige jul

B. S. Ingemann. Glade jul, dejlige jul.

En lille nisse rejste

Jul. Chr. Gersons julesang "En lille nisse rejste".

Dejlig er den himmel blå

Julesangen "Dejlig er den himmel blå" skrevet af N.F.S. Grundtvig.