Dejlig er jorden
Julesangen "Dejlig er jorden" skrevet af B.S. Ingemann
Komponist: Schlesisk melodi
Tekst: B.S. Ingemann, 1850
Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til paradis med sang!
Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er i dag en frelser fød!
Læs også
Deltag i julenisse jagten
Det siges, at der på Viborg Museum gemmer sig en gammel nisse. Desværre ses han sjældent, da han er meget sky. Kom og vær med til at lokke ham frem fra sit skjul.
Juleweekend på Viborg Museum
Traditionen tro holder Viborg Museum juleweekend med en masse aktiviteter på museet for både børn og voksne. Det sker 6. og 7. december. Der er gratis adgang.